DAG 20 - mandag

Mænd

Herre, der skal to til at skabe et lille liv, så jeg beder om, at du vil rejse mænd op til at tage ansvar for det liv, de har været med til at skabe. Rør ved mænds samvittighed, så de forstår, hvilket ansvar de har for det ufødte liv. Lad mange flere mænd, i kærlighed til livet og kvinden, tale barnets sag, mens de står ved hendes side.

DAG 19 - tredje søndag i fasten

Overbevisning om synd 

Helligånd, du som overbeviser verden om synd. Guds modstander har forført alt for mange mennesker til at se på abort som noget positivt. Men vil du lade denne løgn blive afsløret, gode Helligånd. Hjælp din kirke til at være med til at afsløre løgnen og lede mennesker til omvendelse og et ja til livet for den ufødte.