Dag 38 - fredag
Forkæmpere og forbilleder
Herre Jesus, som vi ser hen til som hovedhjørnesten. Tak, at der i din kirke er forkæmpere for livet, som jeg kan se hen til og blive opmuntret af. Giv mig altid at være opmuntrende for dem, som har taget abortsagen særligt på sig. Giv dem det mod og overskud, som kun du, Jesus, ved din underfulde kraft kan.Dag 37 - torsdag
Diakoni
Jesus, du som kalder os til at elske vores næste. Jeg beder for kirkens diakonale hjerte i forhold til kvinder og mænd, der har svært ved at overskue at skulle være forældre. Må du give os som dit legeme et villigt hjerte til at hjælpe dem, som har brug for det. Jeg beder om, at kirken, samfundet og jeg må gøre fælles sag, så vordende forældre kan få den bedste støtte til både at gennemføre graviditeten og tage sig af deres børn.Dag 36 - onsdag
Ansvar
Jesus, tak at du igen og igen kalder dit folk til at tage ansvar for de svageste. Jeg hører din røst om at tage sig af enkerne, de fremmede og de faderløse i det Gamle Testamente. Få mig også til at genkende din røst i kaldet til at føre de ufødtes sag. Læg dine ord i min mund, og giv mig mod og anledning til at tale dem for enkeltpersoner og myndigheder.Dag 35 - tirsdag
For kvinden og barnet på vej til abort i dag
Herre, vær med den kvinde, som i dag er på vej ind på hospitalet for at få en abort. Hvis der er den mindste tvivl til livets fordel, vil du så ikke nok puste til den? Hvis den tvivl ikke er der, vil du så ikke nok skabe den? Lad kvinden som er på vej til en abort blive omsluttet af din kærlighed på en særlig måde i dag.Dag 34 - mandag
For kristne fagfolk
Kære Jesus, der giver os vores kald og tjeneste. Tak for de kristne, som er med til at yde omsorg indenfor sundhedssektoren. Jeg beder om, at de af dem, som på forskellig vis er udfordret omkring abortspørgsmålet, må lade din sandhed råde i deres samvittighed og handlinger, og at de må blive respekteret i deres valg. Lad lovgivningen fortsat stille den enkelte fri til at adlyde sin samvittighed.Dag 33 - Maria bebudelse
Den sårbare gravide
Kære Jesus, du, som blev undfanget ved Helligånden i din mor Marias liv og var årsagen til, at hendes situation blev sårbar og vanskelig. Hjælp enhver sårbar gravid kvinde. Lad hende møde opbakning og hjælp, ikke fordømmelse og pres. Lad alle omkring hende se, at livet fortjener en chance.
Abonner på:
Indlæg (Atom)